You are currently viewing Præsentation af den nye Wildenburg City
Wildenburg City fås i flere farver, og er ideel til de små hverdagsture.

Præsentation af den nye Wildenburg City

Wildenburg er for nylig kommet med en helt ny serie af el-ladcykler med baghjulsmotor, der erstatter den tidligere Nordic-serie. Den nye serie kaldes City, og er blevet en favorit på markedet inden for ladcykler, der primært bruges til korte ture i byen i hverdagen. Wildenburg har samarbejdet med en stor cykelproducent i Tyskland for at sikre både kvalitet og æstetik i den nye serie.

City-serien kommer på sigt til at bestå af flere forskellige modeller, der alle er bygget over samme grundmodel. Modellerne inkluderer City, City Fronter og City Dog. De har alle de samme konfigurationer. Fronter og Dog har begge frontlåge. Forskellen er, at Fronter har en klapbænk med plads til fire siddende børn, mens Dog er en dedikeret hundemodel med én bænk, hundekrog og tæppe til din firbenede ven. Disse to modeller forventes på markedet cirka 1. juni, hvorimod grundmodellen allerede kan købes nu i flere forskellige udgaver og med enten 10Ah eller 13Ah-batteri.

Hvad adskiller så Wildenburg City-serien fra den tidligere model og andre billige ladcykler på markedet? Her er fem væsentlige forskelle:

Integrerede magnesiumfælge: Du får stensikkert ikke problemer med knækkede eger. Wildenburg City er udstyret med de revolutionerende nye magnesiumhjul, der også er lettere at rengøre. Ydermere er forhjulene på hele 24 tommer, hvilket sikrer en større stabilitet.

Anti-tilt og styrdæmpning: En vigtig funktion for køreegenskaberne på en ladcykel er anti-tilt-funktionen, som kompenserer for vejhældning og giver bedre sikkerhed og kontrol.

Hydrauliske bremser på alle tre hjul: Det er din og dine børns sikkerhed, det gælder. Derfor skal en tung ladcykel være udstyret med de bedste mulige bremser – også på baghjulet. Det er Wildenburg City.

El-system og baghjulsmotor fra Ananda: Det nytter ikke at have en el-ladcykel, hvis man ikke kan stole på el-systemet. Vi har udstyret Wildenburg City med det pålidelige Ananda-system, som har en fejlmargen på under 2 procent! Baghjulsmotoren yder hele 45Nm, og er således dobbelt så stærk som de fleste andre på markedet.

Stærkt stel i højglans: Lad dig ikke snyde af det slanke udseende – Wildenburg City er udstyret med et stærkere stel end de fleste andre på markedet. Det har en optimal længde, hvilket giver tilstrækkelig plads og stabilitet under kørslen. Stellet bidrager også til den rette balance på en tung cykeltype og sikrer bedre kontrol. Stellet er udført i high-ten-steel med alu-svejsninger.

Farvedisplay: En unik funktion på en så prisvenlig el-ladcykel er det farvedisplay, der er monteret på styret. Displayet giver relevant information og er en videreudvikling af traditionelle cykelcomputere. Med fjernkontrollen på styret kan du vælge køretilstand og hjælpeniveauer, herunder ECO, City, Sport og Boost.

Integreret LED-lys: City-serien er udstyret med lovpligtige reflekser og integrerede for- og baglygter, der er LED-baserede. Du slipper derfor for at skulle skifte batterier i de tre lampetter, da de trækker strøm fra ladcyklens batteri.

Forstærket batteri og motor: Motoren i City-serien er blevet forstærket, hvilket betyder, at du ikke behøver at køre i så høje hjælpeniveauer og dermed bruge mindre strøm. Dette forlænger batteriets levetid, og sandsynligheden for at løbe tør for strøm undervejs bliver markant mindre. Battericellerne er af højere kvalitet, og det er placeret under den ene bænk i ladkassen for at beskytte det bedre mod vind, vejr og tyveri.

Alt i alt byder Wildenburg City på mange opgraderinger og forbedringer i forhold til de tidligere Classic- og Nordic-serier, og andre billigere ladcykler på markedet. Med funktioner som anti-tilt, styrdæmpning, kraftigt stel, farvedisplay, integreret LED-lys samt forstærket batteri og motor, tilbyder Wildenburg en pålidelig og prisvenlig el-ladcykel, der imødekommer behovene i hverdagen og sikrer en behagelig og sikker køreoplevelse.

Læs mere om Wildenburg City her. Den fås i flere forskellige farver.

Skriv et svar