Hvilken ladcykel skal jeg vælge?

El-ladcyklens ABC

De fleste synes, at det kan være en jungle at finde rundt i, hvilken el-ladcykel man skal købe, og hvad der i virkeligheden er bedst i test. Her på siden forsøger vi at guide dig godt på vej, så du får købt den helt rigtige model.

Familier er forskellige. Det er ladcykler også. Det er ikke sikkert, at du har det samme daglige kørselsbehov som naboen, og derfor er det heller ikke sikkert, at du skal vælge den samme el-ladcykel! For ligesom man ikke skal købe for billigt, så er der heller ingen grund til at smide flere penge ud på en ladcykel, end behovet er til.

Hvorfor er der så stor prisforskel på el-ladcykler?

Man kan få ladcykler i mange prisklasser. Lige fra små 15.000 kroner og til op over 60.000. Det kan for langt de fleste almindelige forbrugere være ganske uoverskueligt at finde hoved og hale i, hvorfor der er så stor prisforskel – og ikke mindst, hvad der er det rigtige for den enkelte.

Som med så mange andre produkter – fjernsyn, mobiltelefoner, biler og alt muligt andet – så afspejler prisen ofte kvalitet, funktionalitet og egenskaber.

Hvis vi tager udgangspunkt i de basale elementer på en el-ladcykel, så består de alle sammen – uanset prisklasse – af følgende mekaniske og elektriske komponenter: bremser, gear, dæk, fælge, ladkasse, stel, batteri, motor, display mv. Vi gennemgår dem lige enkeltvist længere nede på siden.

Hvad er dit behov og krav til din ladcykel?

Gør op med dig selv, om en el-ladcykel skal kunne erstatte en bil og bruges til daglig pendling – eller om den udelukkende skal bruges til søndagsture, når vejret er godt.

Hvis det mest er til sjov og fritid, og hvis du måske er førstegangskøber, så kan du fint nøjes med en ladcykel med baghjulsmotor og lille batteri. Det kunne fx være en Wildenburg City

Og er du daglig pendler med få kilometers kørsel om dagen, ja, så er en Wildenburg City (evt. i Plus-udgave med større batteri) også rigeligt til otte ud af ti af vores kunder.

Bor du i bakkede områder, eller skal du pendle mange kilometer om dagen, så vil vi anbefale en ladcykel med centermotor, som Adventure-modellerne. De tekniske forskelle kommer vi ind på længere nede i artiklen.

Hvilken ladcykel skal man så vælge?

Når man skal vælge en el-ladcykel, er det vigtigt at overveje ens specifikke behov og krav til cyklen. Hvis man primært skal bruge cyklen til at transportere sig selv og måske en mindre mængde bagage over korte afstande i byen, kan man med fordel vælge en billigere model med baghjulsmotor og batteri, som Wildenburg City. Dette kan være tilstrækkeligt til de daglige behov, og man kan spare penge ved ikke at købe en dyrere model med ekstra features, som man måske ikke har brug for.

På den anden side, hvis man har brug for at transportere større mængder af bagage eller børn, eller hvis man skal cykle over længere afstande dagligt, kan det være en god ide at vælge en model med centermotor og større batteri, samt andre features såsom indvendige gear og affjedring, som giver ekstra komfort på længere ture.

Det er også vigtigt at overveje kvaliteten af materialer og delkomponenter på cyklen, da dette kan påvirke holdbarheden og cyklens evne til at modstå slid og belastning over tid. Det kan derfor være en god ide at undersøge anmeldelser og feedback fra andre brugere i Facebook-grupper eller på Trustpilot. Man skal dog huske på, at mange forbrugere ikke skriver på Trustpilot, hvis de er tilfredse, men kun hvis de er utilfredse.

Vi siger ikke, at du nødvendigvis skal vælge en Wildenburg, men vi ved, at alle vores modeller er driftsikre, sikre at køre på og bygget af kvalitetsmaterialer. Og så har de en ganske rimelig pris, når man sammenligner med andre ladcykler på markedet. 

Gode råd til dig, der er på jagt efter den rette el-ladcykel:
  • Spar hellere op i lidt længere tid, eller betal delvis via afbetaling. Det bliver hurtigt dyrt i længden at købe for billigt, selvom det kan være fristende – en el-ladcykel er altså ikke bare en el-ladcykel.
  • Sammenlign altid specifikationerne på de ladcykler, du har kig på: Nogle steder får du en del mere for pengene – også i samme kvalitet.
  • Er cyklen udstyret med centermotor eller baghjulsmotor?
  • Er der hydrauliske bremser på alle tre hjul?
  • Hvor stort er batteriet?
  • Hvilke features er der ellers?
  • Kan du få reservedele om fx tre år?
  • Tilbydes der lokal eller mobil reparation, hvis noget går i stykker?

Så lækker en cykel. Mine forældre på cirka 70 år kan cykle med min søn uden problemer. Selv det mekaniske er til at overskue, da der ikke er så mange knapper, men der er dem man skal bruge. En rigtig lækker cykel, glæder mig til at komme ud på endnu flere ture.

TrustPilot-Star
Sara Frølich via TrustPilot

Virkelig lækker cykel!!! Kører som en drøm, lækker og stabil. På 1 bænk har vi haft en knapt 3 årig og en 12 årig siddende sammen, uden problemer. Så god plads! Det er nogen utrolig dejlige hynder der følger med. Virkelig en cykel der kan anbefales!

TrustPilot-Star
Anette Andersen via TrustPilot

Alt er lige som det skal være - frygtede lidt kvaliteten da cyklen ligger til den lave ende prismæssigt, men den lever fuldt op til vores ønsker og kvalitet. Perfekt. Virkelig positiv overrasket over kvaliteten i forhold til pris 👍

TrustPilot-Star
Lasse N. via TrustPilot

Det var rigtig dejligt da cyklen var på vej, så fik jeg en e-mail med oplysninger om hvem der ville aflevere cyklen og hvornår cyklen ville komme. På min bestilling havde jeg bestilt et bagagebærer, men der var en sød sælger der opdagede det og tog kontakt til mig og spurgte om det var rigtig at jeg ville købe et ekstra. Det var en fejl fra min side. Så det var dejligt at det blev opdaget. Sælgeren var også god til at rådgive mig i forhold til installation af babysæde.

TrustPilot-Star
Bunni Monica via TrustPilot
Er Du Klar Til At Bestille?
Mere end 2.000 tilfredse kunder har allerede i dag en Wildenburg El-ladcykel. Er du stadigvæk i tvivl, så kontakt os gerne!